Franske & svenske ejendomme

 

Wise Partner har pt. 2 udenlandske ejendomme til salg:

 

a) Skønt højt beliggende byhus i Pyrenæerne i Frankrig. Se mere på: www.malotestate.dk 

   

St. Colombe sur Guette: Unikt hus, total renoveret og helt i fransk stil. Huset er beliggende i idyllisk lille by, inde i bjergene. Ingen købmand, ingen café, men masser af fred og ro. Og så er der kun 10 minutters kørsel til Axat. Hele huset er møbleret med nye møbler

Stueplan: Direkte indtræden i meget spændende lokale, hvor man kun savner de 3 musketerer! Perfekt ”samlingsrum”, Tv-stue, bibliotek eller blot her hvor man nyder en god bog, et glas og en baguette medens man tænker over livets underfundigheder. Derudover et godt værelse med dejlig udsigt.

Trappen til næste etage fører os op på en mellemgang, der er forbindelsesled til et spændende værelse mod gaden, nyt badeværelse med brusekabine, samt plads til vaskemaskine samt endnu et værelse med super udsigt. Trappen fører videre op til øverste etage, hvor husets største rum er: Et fantastisk lokale med ”gammelt” træ der dukker ud af væggen. Her er der indrettet et rigtigt godt og helt nyt køkken i slutningen af 2006 (Nyt køleskab, nye gas-kogeplader samt ny ovn). 
Køkkenet er næsten fuld udstyret med bla. gryder, tallerkner, bestik osv.

I tilknytning ligger tagterrassen – der udover at give et meget fantastisk view ud over området og bjergene – og er således indrettet at den kan lukkes med nye Velux vinduer på kølige aftener. Perfekt sted at grille !

Alle installationer (el, vand, m.m) er nye og huset fremstår som et særdeles sundt og solidt hus med god plads til fremtidige oplevelser i det sydfranske. 

b) Pragtfuld æstetisk renoveret ejendom beliggende i fredet område i Småland, Sverige

     

Mästergård, Börsebo, 57032 Hjältevad

 

Super hyggeligt og godt indrettet hus, beliggende i den lille bebyggelse Börsebo med kun 2 fastboende familier og 3 øvrige fritidshuse.

 

Huset er på ca. 86m2 og grunden på ca. 700m2. En smuk grund med store træer, store klipper i haven og bagtil en lille skråning ned til marken.

Efter sigende er huset inden for de sidste 6-8 år blevet renoveret bl.a. ved brug af originaltømmer. Der er et godt tegltag, egen vand og strømforsyning. Septiktank fælles med naboen.

 

Börsebo er medtaget i Eksjö kommunes turistbrochurer som værende et autentisk stykke Småland og stedet emmer af hygge; Store fredede træer, sjældne blomster og sjældne flagermus.

 

I Hjältevad, som ligger 1,5 væk, er der en købmand samt søen Hjälten. Den er forbundet med 2 andre søer, så der er gode fiske og sejle muligheder. Ydermere er der mulighed for at bade i Hjälten, idet kommunen har indrettet en lille ”strand” med badebro, grill og omklædningsfaciliteter.

 

Huset – der er lige til at flytte ind i – indeholder:

Entré, gæstetoilet, lækker stue med brændeovn og køkken. Trapper op til 1. sal der indeholder: Stort badeværelse med brus, Vaskemaskine, stort soveværelse, mindre værelse samt ”afstilningsrum”.

Udover brændeovnen i stuen er der el-paneler.

På bagsiden af huset er der et godt muret redskabsrum.

 

I Eksjö (ca. 20 km) er der adskillige supermarkeder, byggemarkeder, restauranter og andre butikker. Eksjö er en af de 3 ”berømte” træ-byer og har bl.a. også et spændende museum.

 

Genboerne har en udmærket hjemmeside der viser lidt flere billeder af området. De har endvidere 2 hytter de lejer ud. Praktisk hvis man skal have mange overnattende gæster. Se Deres website her:  http://www.borsebo.se/Dansk/index.htm

 

Fra Kbh. ca. 4 timers kørsel:

Over Øresundsbroen, op til Helsingborg. Kør mod Stockholm. Ved Vänermo drejes der øst på og der køres igennem Vrigstad, Nässjö og så enten over Vetlanda eller Eksjö til Hjältevad.

 

Pris: Dkr. 725.000,-  (indiskutabel)

Mail: mhk@wisepartner.dk

Mob. 2219 3119

 



Wise Partner Group
Tårupvej 48, Taulov
7000 Fredericia
Tlf: 22 19 31 19
Fax: 76 31 10 03
Email: info@wisepartner.dk
© 2010 by Wise Partner Group
All rights reserved.

Programmeret og hosted af nordicweb